Ry er tæt på job og natur

Drømmer du om at bo tæt på naturen? Skal det samtidig være et aktivt og trygt sted med gode legekammerater for ungerne? Og skal det være i nærheden af job og karrieremuligheder?

Så er Ry det rigtige valg. Byen er placeret i hjertet af det østjyske vækstområde lige ved to motorveje. På 30 minutter kan du bl.a. nå Aarhus, Silkeborg eller Horsens – med bil eller offentlig transport.

Ry er en del af Skanderborg Kommune. Find mere information om tilflytning, pasningstilbud på Skanderborg Kommunes hjemmeside.

Hvis du tænker på at købe en bolig i Ry, kan her se hvilke boliger, der aktuelt er til salg i området

Naturligt åndehul

Engagement og overskud

Et aktivt liv

Alligevel er Ry et naturligt åndehul, hvor der er ro og plads til sjælen. Byen er omkranset af blanke søer, højdedrag og Danmarks største sammenhængende skovområde. Det giver en behagelig og hyggelig stemning.

Mange taler også om en særlig ”Ry-ånd”. Folk engagerer sig i lokalsamfundet, og mange ting er drevet af frivillige kræfter. Byen adskiller sig fra mange andre provinsbyer ved at være det modsatte af en soveby.

I Ry er der dynamik og overskud.  Og der er overraskende mange butikker, restauranter og kulturelle tilbud.

Naturen, der blot er et stenkast væk fra boligerne i Ry, giver perfekte rammer for et aktivt liv. Det er et slaraffenland, hvis du kan lide at cykle, vandre, fiske, ro kajak og så videre. Byen har desuden et rigt foreningsliv.

Kom og oplev byen. Der er også noget for dig.