Møde om Grønne Nabofællesskaber

Møde om Grønne Nabofællesskaber (billede 1)

Møde om Grønne Nabofællesskaber

Kloden brænder, isen smelter, arterne uddør. Man skal have boet i et hul de seneste 20 år for ikke at have hørt de mange videnskabelige rapporter, alvorlige beretninger og højtlydte advarsler om naturens og klodens kritiske tilstand.

Det er til at blive tung og træt af, men for mange giver det også lyst og inspiration til handling. Problemerne og konsekvenser er trans-nationale og globale, men de er også helt nære og lokale. Det samme gælder heldigvis også mulighederne og løsningerne. Lad os fokusere på dem.

I Gl. Rye har vi et smukt fælleskab og stort socialt engagement. Måske er der basis for at bruge noget af dette overskud på små og lidt større projekter, der trækker i en bæredygtig retning?

Kunne du tænke dig at være med i en uformel arbejdsgruppe, der har til formål at starte en Gl. Rye-afdeling under Grønne Nabofællesskaber? Så skal du komme til dette møde i Bageriet. Du kan læse om det landsdækkende initiativ, der lige har modtaget Kongeparrets Fælleskabspris, hér: https://gnf.green

Mødet er uforpligtende, selvfølgelig, men jeg håber, der sidder nogle derude, der ligesom jeg har lyst til at bruge tid og energi på konkrete og helt lokale tiltag og projekter. Lad os finde hinanden og gøre det til virkelighed!

Der vil blive budt på vegetariske snack – og køleskabet i Bageriet bugner af lækre, vegetariske øl.

Tilmelding er ikke nødvendigt, men det er godt, hvis du inden mødet bruger lidt tid på at læse om Grønne Nabofællesskaber på websiden.

Med grønne, optimistiske hilsner

Anders

Ps. Der bliver ikke reklameret for arrangementet andre steder end hér på glrye.dk, så du er meget velkommen til at sprede det gode budskab via mund-til-øre eller mail-til-mail.

Kategorier
Målgrupper
Andre filtre
Søg

    Week 46 - 10.11-16.11

    Week 47 - 17.11-23.11

    Week 48 - 24.11-30.11

    Week 49 - 1.12-7.12

    Week 50 - 8.12-14.12