Jacob Bellens

 Jacob Bellens (billede 1)

Jacob Bellens

Jacob Bellens, som du ikke har hørt ham før

Når Jacob Bellens træder ind på scenen i Gnisten, er det med et nyt sprogligt og kunstnerisk afsæt. Med singlen “Din historie”, der udkommer 20. februar, synger han for første gang på dansk – et valg, der har åbnet for et mere sårbart og direkte udtryk. Det er tættere på, mere nøgent, og båret af en stemme, han selv har måttet genopdage.

Jacob Bellens har tidligere spillet for et propfyldt Gnisten som solo-artist. Denne gang kommer han med sin trio:

  • Nikolaj Montin (trommer) 
  • Nicholas Kincaid (bas) 
  • Jacob Bellens på vox, guitar og klaver.

“Din historie” bevæger sig indadvendt og insisterende i sit kredsløb om personlig agens og rastløshed. Sangen kredser om fornemmelsen af at være i bevægelse uden at kende destinationen – at livet skrives i realtid, minut for minut. Der findes ingen manual, ingen ydre redningskrans; retningen opstår undervejs. Tekst og tema flyder mellem fortid, nutid og fremtid i et næsten drømmende, spirituelt rum, hvor processen er vigtigere end målet.

“Din historie” markerer endnu et skridt i Jacob Bellens’ udvikling-og peger samtidig frem mod hans første projekt på dansk.Jacob Bellens er en dansk sanger, sangskriver og musiker. Han voksede op i den lille landsby Sneslev og begyndte at skrive sange som teenager. Han er kendt for sin karismatiske vokal, poetiske tekster og et bredt musikalsk spænd.

Jacob Bellens har gennem årene markeret sig som en markant stemme i dansk musik – fra I Got You On Tape og Murder til en omfattende solokarriere med koncerter i ind- og udland. 

På Gnisten kan publikum opleve en kunstner i bevægelse, midt i et nyt kapitel, hvor sproget, stemmen og sangene finder en anden tyngde.

Pladser
Koncerten er med ståpladser efter først til mølle-princippet.

Har du et handicap og har brug for hjælp til at komme ind, så kontakt os gerne på forhånd.

Periode

Altid

Kategorier
Målgrupper
Andre filtre
Søg

Periode:

    Uge 11 - 9.3-15.3

    Uge 12 - 16.3-22.3

    Uge 13 - 23.3-29.3