Julekoncert med Petrikor

Julekoncert med Petrikor (billede 1)

Julekoncert med Petrikor

Julekoncert med Petrikor!

Glæd dig til at synge julen ind i selskab med ungdomskoret Petrikor

OBS: I år har vi to koncerter. Dette er den sene koncert med start klokken 20.00

Julen er en skøn tid med mange traditioner og begivenheder, der værner om fællesskabet. På Gnisten har vi tradition for en julekoncert, og i år er vi enormt glade for at Petrikor  - for anden gang - vil synge julen ind sammen med os.

Petrikor præsenterer os for et udvalg af sange, der passer til højtiden, krydret med lidt godt fra Højskolesangbogen. Det eneste du skal medbringe, er et åbent hjerte og udslåede lyttelapper - og måske et smurt stemmebånd.

Korets leder er Anton Vind, som du måske allerede kender som manden bag flyglet, når der er fællessang på Gnisten. Anton har sammen med sin søster Merle, der begge selv er fra Ry, samlet en stærk flok af unge mennesker fra blandt andet Ry, Aarhus og omegn.

Petrikor byder på et bredt udvalg af korarrangementer, der spænder over fortolkninger af popsange, nyere sange fra Højskolesangbogen og ældre hymner fra den danske sangskat.

Navnet Petrikor
Navnet Petrikor er ikke helt tilfældigt. Nej, for det danske vejr er lunefuldt, så det hænder, at en sky bærer regn med sig. Og hvis du nu lukker øjnene, og forestiller dig den helt særlige duft, der opstår, når regnen falder på en varm sommerdag, så ved du helt sikkert, hvad begrebet petrichor betyder. Deraf navnet Petrikor.

Samme behagelige følelse indfinder sig forhåbentligt på Gnisten, når Petrikor byder ind til korsang krydret med et par fællessange

Glæd dig til en aften fyldt med sjæl og smukke julemelodier. Køb din billet, og træd ind i Gnistens magiske juleunivers sammen med de skønne unge mennesker i Petrikor!

Siddepladser
Koncerten er med et mix af ståpladser og siddepladser efter først til mølle-princippet.

Dørene åbner
Dørene åbner kl. 17.30. Kom i god tid og nyd en god øl, et glas vin eller en sodavand sammen med os.

Har du et handicap og har brug for hjælp til at komme ind, så kontakt os gerne på forhånd.

Periode

Altid

Kategorier
Målgrupper
Andre filtre
Søg

Periode:

    Uge 37 - 7.9-13.9

    Uge 38 - 14.9-20.9

    Uge 39 - 21.9-27.9

    Uge 43 - 19.10-25.10

    Uge 46 - 9.11-15.11