Dagstur i kano eller kajak i Ry-området

Dagstur i kano eller kajak i Ry-området

Ry kano
Lej en kano og tag på tur med start- og slutsted ved Ry.

Turen går fra Ry til Ry. Ry Kano har i 60 år udlejet kanoer og kajakker og kommer her med forslag ture i lokalområdet.

Læs vores forslag til kano- og kajakture med start- og slut ved Ry, hvor vi har lejet kanoer ud i 60 år. Forskellige gode strækninger til forskellige behov.

Gammel Rye-turen

Turbeskrivelse: Strækningen fra Ry til Gl. Rye teltplads består af mindre søer og å-strækninger. Det giver den besøgende mange naturoplevelser, som du ikke finder på den smalle å. F.eks. ser du her på søerne lappedykkere, hejrer, skarver, flere slags ænder samt blishøns. Samtidig får du den vide udsigt til bakkerne og skovene i Søhøjlandet. Strækningen syd for Ry er mindre trafikeret, da opstemningen ved Ry Mølle forhindrer motorbåde i at passere.

Fra Ry til Gl. Rye teltplads er der ca. 8 km. I kano tager det omkring 2-3 timer. Ved den sydlige bred af Gudensø findes en rasteplads, hvorfra der er en stiforbindelse til Øm Kloster. Her vises arkæologiske fund om munkenes lægekunst og en klosterhave med datidens lægeurter.

Ved Gudenåen mellem Gudensø og Mossø findes en rasteplads (Emborgbro) ved vejbroen. Her er borde, bænke og toilet. Lidt længere oppe ad åen skal du sejle ad den smalle Salten Å mod højre for at finde Gl. Rye teltplads, en lækker plads hvor der er opholdsarealer og toiletter. Ved ophold for større grupper skal teltpladsen kontaktes i forvejen på tlf. nr. 86 89 80 26. Turen tilbage til Ry er med strømmen.

Sejlturen tager ca. 3 timer til Gl. Rye og ca. 2 timer retur til Ry.

Himmelbjergturen

Turbeskrivelse: Start kanoturen i Ry. Herfra er der ca. 7 km til Himmelbjerget, hvilket kan nås på ca. 2 timer uden pause. Halvvejs ligger et stort fredet område – Alling Vest fredningen. Her er der toiletter, bålplads og en teltplads.

Hele området må benyttes. Træk kanoen på land mens du raster, da bådebroerne er forbeholdt motorbåde. Gå evt. en tur op på “Udsigten”, hvorfra du ser over hele søområdet. Før udsejlingen til Julsø er der en lille rasteplads ved bro nr. 53. Er der for meget blæst på Julsø til at sejle til Himmelbjerget, kan du gå herfra ad stier gennem skoven (træk kanoen på land imens).

Der findes en dejlig rasteplads nær Himmelbjerget til venstre inde i bugten ved bro nr. 52. Også her må kanoen trækkes på land, mens du raster. Du kan evt. gå gennem skoven til Himmelbjerget herfra. Vil du bestige Himmelbjerget, kan kanoen placeres bag bro nr. 51 til venstre for rutebådene eller helt til højre for rutebådenes anløbspladser (ved den lille sandstrand).

Sejlturen tager ca. 2 timer hver vej.

 

Turene købes på hjemmesiden.

Pris: 500 kr/kano 400/kajak

Detaljer

19. juli 2024, kl. 9:00 - 15:00
Ry Bådhavn, Skimminghøj, Ry
Tilføj til din kalender
Send til din email
Del eventet:

Se også disse events

1. september 2024
10:00 - 16:00
Sted:
Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8880 Ry.
Kom og mød vaskeægte riddere på Øm Kloster og se og her om våben og kamp i Middelalderen.
2. september 2024
11:00 - 11:50
Sted:
Fit&Sund Ry
5 ugers træningsforløb for seniorer for kun 329 kr. Ønsker du at være mere aktiv? At komme i gang med god træning i et fællesskab
20. august 2024
18:00 - 20:00
Sjov på SUP er et kursus, som gir dig mulighed at prøve stand-up padling på en sjov og tryg måde.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Der sker altid noget spændende - Hold dig opdateret

For at sikre, at du ikke går glip af nogen af de fantastiske oplevelser, sender en månedlig e-mail med en oversigt over alle kommende begivenheder og events i Ry.

Dette er din personlige invitation til at opleve det bedste, som vores by har at tilbyde. Fra kulturelle arrangementer til lokale markeder, sportsbegivenheder og særlige fester – du vil altid være opdateret med, hvad der sker.

Se det som et godt tilbud fra os til dig – en mulighed for at planlægge din måned med spændende oplevelser og være en del af vores levende fællesskab.