Vi søger en struktureret og selvstændig administrativ medarbejder til at varetage det daglige kontorarbejde og sikre, at vores vandværk fortsat drives professionelt og effektivt. Kan du overskue og håndtere økonomi og administration i Ry Vandværk? Så er stillingen som Administrativ medarbejder måske noget for dig.
Som administrativ medarbejder hos Ry Vandværk bliver du en vigtig del af et lille velfungerende team. På kontoret vil du arbejde tæt sammen med vores erfarne driftsleder og få støtte fra både bestyrelsen og eksterne samarbejdspartnere, så der altid er hjælp at hente på mere tekniske eller komplekse opgaver.
Du bliver også en central figur i vores service over for de cirka 3.000 husstande, vi forsyner med rent drikkevand. Din indsats på kontoret spiller en afgørende rolle i at sikre, at vores kunder oplever en professionel og smidig service – lige fra den daglige administration til forskellige projekter og årsopgørelser.
Her er der plads til både faglig udvikling og personlig kontakt, og vi glæder os til at byde dig velkommen.
Opgaven
Som administrativ medarbejder får du ansvar for en bred vifte af opgaver, herunder:
- Daglig håndtering af mails, betaling af regninger og opdatering af PBS-oplysninger.
- Registrering af indbetalinger, flytteopgørelser, nye forbrugere og målerudskiftninger.
- Bogføring af fakturaer, afstemning af bankkonto og lønbehandling.
- Kontrol af restancer og opfølgning herpå.
- Kvartalsvis afregning af moms og vandskat samt udarbejdelse af statusbalance til bestyrelsen.
- Halvårlige og årlige opgaver såsom acontoopkrævninger, årsopgørelser, budgetudarbejdelse og kontakt til revisor og bank.
- Planlægning og forberedelse af generalforsamling samt indrapportering til offentlige myndigheder.
- Økonomien styres i Navision EV Appia.
Summa summarum er at en væsentlig del af opgaven er bogholderi og administration, mens det samtidig er vigtigt at holde struktur på den blæksprutteindsats, der også behov for på en lille arbejdsplads.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med administrativt arbejde og økonomistyring, gerne fra en lignende rolle.
- Er detaljeorienteret, selvstændig og god til at overholde deadlines.
- Behersker relevante IT-systemer og har flair for tal. Gerne med erfaring i brug af Navision EV Appia eller et lignende regnskabssystem.
- Er imødekommende og trives med kontakt til forskellige interessenter.
- Personligt er du god til at få noget fra hånden samtidigt med, at du bevarer overblikket, når der er mange opgaver i gang.
- Du skal kunne overskue og formidle økonomien i selskabet og servicere både bestyrelse og revisor løbende.
- Du er imødekommende og hjælpsom overfor de mange borgere i lokalsamfundet, som løbende har kontakt til os.
Vi tilbyder
- En selvstændig rolle med mulighed for at præge dine arbejdsopgaver.
- Fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dine behov.
- Et uformelt og velfungerende arbejdsmiljø.
- Mulighed for spændende opgaver og hjælp når det er nødvendigt.
Praktiske oplysninger
Stillingen er en deltidsstilling, og vi forestiller os ca. 20 timer ugentligt. Arbejdsstedet er på Ry Vandværks kontor på Klostervej 88, 8680 Ry.
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan afklares hos driftsleder Niels Chr. Hansen på tlf: 4143 7467
Tiltrædelse forventes at blive 1. april 2025, og ansøgningsfristen er 5. februar 2025, men søg så hurtigt som muligt vi linket neden for. Vi glæder os til at høre fra dig!