Bag UdeUnger finder du mig, Mette. Min rejse som biolog og naturformidler er blevet til en mission om at skabe uforglemmelige oplevelser for mennesker i alle aldre.Jeg tilbyder skræddersyede, naturvilde og nærværende bidrag til en bred vifte af anledninger – uanset om det er din børnehave, skole, legeplads, arbejdsplads, cityforening eller noget helt andet.
Med en baggrund som biolog, motorikvejleder og naturformidler har jeg arbejdet i naturbørnehaver i over 15 år.Som barn voksede jeg selv på en gård på landet. Her boltrede jeg mig med nabobørn i hjemmelavede hemmelige huler, i toppen af de højeste træer eller på jagt efter hundestejler med bare tæer i bækken. Det var for mig en naturlig og fantastisk del af det at være barn.I dag bor jeg med min mand og tre børn i Østjylland på en dejlig landejendom med køkkenhave, krat og kræ.
UdeUnger er en skøn kombination af alt det, jeg tror på og holder mest af. Jeg er af hjertet begejstret for det nærvær, den fordybelse, den læring og det fællesskab der opstår, når vi går på opdagelse med naturen eller fordyber os kreativt med naturens materialer.
Jeg elsker at skabe et rum for dig og dine børn hvor alt dette kan trives.
Velkommen til!