Tal, tilfældigheder og tipping points via livestream fra AU

Tal, tilfældigheder og tipping points via livestream fra AU

Hør tal, tilfældigheder, statistik og tipping points , når der livestreames fra Aarhus Universitet

Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik spiller også en vigtig rolle i at forstå verden omkring os. Hør om statistikkens heldige og mindre heldige historier og dyk ned i den nyeste forskning omkring tipping points i klimaet.

Foredraget vises både i Ry Biograf, Museet på Gl. Rye Mølle og Firgårde Forsamlingshus.

Når salget af cykelhjelme stiger er der flere cykelulykker. Ergo er det farligt at køre med cykelhjelm! Eller er det nu også det? Måske bliver der solgt flere cykelhjelme fordi det er blevet farligere at cykle i trafikken? Men er det nu også rigtigt? Måske bliver der bare solgt flere hjelme og der er flere ulykker fordi der er flere der cykler? En sammenhæng betyder ikke, at der også er en årsagssammenhæng. Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik har spillet og spiller også en meget vigtig rolle i at forstå og afdække hvordan verden hænger sammen. Mange videnskabelige opdagelser er først blevet gjort udelukkende ved at undersøge statistiske sammenhænge – og først senere er de underliggende årsager blevet opdaget og forstået.

Kom og hør professor i statistik Susanne Ditlevsen fortælle om statistikkens heldige og mindre heldige historier – fra sømænd med skørbug, til børnedødelighed på fødselsklinikker, en teknisk fejl i en rumfærge der havde fatale konsekvenser og mulig racisme i amerikansk politi.

I foredraget vil du også dykke ned i Susannes egen forskning – fx om matematikken bag ‘tipping points’ og hvordan man vha. statistik kan forudsige sandsynligheden for at Europas varme havstrøm vil kollapse i dette århundrede.

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.

Fri entré

Detaljer

5. november 2024, kl. 19:00 - 21:00
Ry Biograf, Gl. Rye Mølle og Firgårde Forsamlingshus.
Tilføj til din kalender
Send til din email
Del eventet:

Se også disse events

20. september 2024
19:30 - 21:00
Sted:
Værdig
Kom og oplev en unik aften med samtale og musik, der vil udfordre og underholde.
24. september 2024
19:00 - 20:30
Sted:
Ry Bibliotek
David Garmark har netop udgivet romanen "Kæntring," som er første bind i en ny serie som bl.a. foregår i Ry
7. december 2024
Sted:
Ry
Glæd dig til gammeldaws julestemning i byen - din garanti for at komme i den rette stemning i december måned!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Der sker altid noget spændende - Hold dig opdateret

For at sikre, at du ikke går glip af nogen af de fantastiske oplevelser, sender en månedlig e-mail med en oversigt over alle kommende begivenheder og events i Ry.

Dette er din personlige invitation til at opleve det bedste, som vores by har at tilbyde. Fra kulturelle arrangementer til lokale markeder, sportsbegivenheder og særlige fester – du vil altid være opdateret med, hvad der sker.

Se det som et godt tilbud fra os til dig – en mulighed for at planlægge din måned med spændende oplevelser og være en del af vores levende fællesskab.