Simone Tang blander pop, R&B og soul og skriver og producerer selv sine sange. Hun udgav sin første single Shame i 2019 og i midten af maj i år udgav Simone Tang sin første single A boy from a song , om den uforløste kærlighed. Den er fra det kommende debutalbum Things I Remember , der skal udkomme i oktober 2024.
Hendes sang kommer direkte fra hjertet, og hun er også en varm og humoristisk historiefortæller. Hendes musik betyder noget for hende, og man kan tydeligt mærke, at hun har noget på hjerte, når hun synger. Hendes koncerter og musik er både nærværende og autentiske og passer perfekt til Gnistens intime scene.
Med over 640.000 streams på Spotify og optrædener på festivaler som SPOT, SMUKfest, The Great Escape i England og Trans Musicales i Frankrig er Simone Tang ved at blive et stort navn. Et af hendes hits er sangen Feelings , som udkom sidste år.
Tang gik for et halvt år siden i gang med at skrive sangene til sit debutalbum i en ny og mere akustisk lyd, som er skåret helt ind til benet på guitar og vokal. Simone Tangs lyd er blandt andet inspireret af af 1940?ernes franske chansons og sangskrivere som Paul Simon, Elizabeth Cotton, Édith Piaf. Simone Tang skriver om den forbudte kærlighed, perfektionisme, naboskab og søskendeforhold.
Simone Tang er sangskriver, sanger, producer og guitarist og har spillet med artister som Artigeardit, Ki!, Ida Laurberg, Tomas Høffding og Kleo – og så er hun ikke mindst artist i eget navn.
Koncerten er med siddepladser og enkelte ståpladser efter først til mølle-princippet.
Har du et handicap og har brug for hjælp til at komme ind, så kontakt os gerne på forhånd.
Entré: 200 kr + gebyr 5 kr Medlemsrabat: 10%