Teknisk sælger søges til Busch Vakuumteknik

Brænder du for salg og spændende projekter, er du teknisk kyndig og interesseret i at arbejde med vakuumteknologi?

Vi søger en ny sælger til vores salgsteam for at imødekomme vores vækstambitioner i
Jylland/Fyn.

Busch Vakuumteknik er en tysk familieejet virksomhed med mere end 60 års historie og ca. 3.000 ansatte i mere end 40 lande. Vores hovedsæde ligger i Ry, mellem Skanderborg og Silkeborg samt et salg- og servicekontor i Slagelse. Samlet er vi et team på mere end 45 medarbejdere, hvor de 8 sidder i salgsteamet.

Stillingen

Det er en stilling, hvor du får ansvar for at opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer, samt
identificere og opdyrke salgsmuligheder indenfor vakuum og let overtryk.

Med dit tekniske kendskab vil du ligeledes yde teknisk rådgivning og support såvel intern som ekstern.

Vi er en virksomhed hvor der er stort fokus på innovation, hvorfor du også vil deltage i udvikling af innovative løsninger til vores kunders problemstillinger og opgaver.

Som en del af vores salgsteam vil du være ansvarlig for at drifte salg og projekter fra start til slut,
supporteret af dit interne salgsteam samt vores ERP (Navision) og CRM (SAP) system.

Du vil indgå i et salgsteam på 8 personer som er yderligere supporteret af vores service- og
systemteams, samt globale netværk i virksomheden.

Hos os er samarbejde, en god dialog samt godt humør i højsædet.

Opgaver

  • Identificere og opfølge salgsmuligheder indenfor forskellige brancher
  • Opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer
  • Yde teknisk kunderådgivning og support til kunder
  • Bidrage til udviklingen af innovative løsninger inden for vakuumteknologi
  • Planlægge, koordinere og følge op på salgsprojekter i tæt samarbejde med vores team

Dine personlige og faglige kvalifikationer

  • Har en teknisk baggrund og interesseret i at udvide dine tekniske horisont
  • Har kommercielle kompetencer og erfaring med salgsarbejde
  • Er god til at arbejde selvstændig, struktureret og organiseret i sin hverdag
  • Ligeledes god til at indgå i teams på tværs af afdelinger
  • Du besidder masser af gå-på mod og en positiv attitude
  • Kan både dansk og engelsk (koncernsproget er engelsk)
  • Den rigtige profil kan sagtens være nyuddannet, hvis personer har det rigtige drive for at lære

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Selvstændigt job med meget ejerskab
  • Frie og selvstændige arbejdsforhold som del af et team
  • Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og godt humør
  • Grundig oplæring inden for vakuumteknologi og salg
  • Løn efter kvalifikationer

Lyder dette som noget for dig, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sune W. Rørbæk på sune.rorbaek@busch.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lidt om os

Hos Busch Vakuumteknik A/S beskæftiger vi os med rådgivning, salg, systemopbygning og service af vakuumpumper.

Vi er 45 medarbejdere i Danmark, fordelt på 2 lokationer. Vores hovedsæde ligger i Ry samt et salg- og servicekontor i Slagelse.

Busch Vakuumteknik A/S er et datterselskab af den globale koncern Busch Vacuum Solutions, som er ejet af Busch Group. Busch Group med hovedsæde i Maulburg, Tyskland, består af i alt 8.000 ansatte, 19 fabrikker samt mere end 100 salgskontorer i 44 lande, hvor vi omsætter for over 2 milliarder EUR.

Lyder dette som noget for dig, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Bliv en del af vores team og vær med til at forme fremtidens vakuumløsninger!

Information
Busch Vakuumteknik A/S
Salg
Fuldtid
Fastansættelse
Kontakt os
Sune W. Rørbæk
Parallelvej 11 8680 Ry, Danmark
Besøg virksomheden på de sociale medier