Bengtsen Arkitekter

Bengtsen Arkitekter er Rys nyeste arkitektvirksomhed.

Bengtsen Arkitekters overordnede mål er at skabe varig og bæredygtig arkitektur, hvor der ikke blot er fokus på materialevalg, men også på en integreret tilgang til proces og helhedstænkning.

Virksomhedens arkitektur er kendetegnet ved en enkel og minimalistisk stil. Arkitekturens helhed opnås gennem fokus på detaljen.

Bengtsen Arkitekter arbejder inden for en bred vifte af arkitektoniske områder. Vores erfaring og ydelser består af renovering og nybyggeri af villaer, sommerhuse og erhvervsejendomme samt udvikling af større boligprojekter.

Bag virksomheden

Bag Bengtsen Arkitekter står Thomas Bengtsen. Han har en baggrund som tømrer, bygningskonstruktør og arkitekt.
Karrieren inden for arkitektur begyndte hos Schmidt Hammer Lassen Architects, hvor han arbejdede som bygningskonstruktør. Dette efterfulgt af en årrække som arkitekt i konkurrenceafdelingen hos C.F. Møller Arkitekter. Senest har Thomas Bengtsen arbejdet som projekterende arkitekt hos LOOP Architects.

Thomas Bengtsen har i løbet af de seneste 17 år har beskæftiget sig med arkitektoniske projekter i forskellige kontekster og skalaer.

Eksempler på tidligere projekter:

  • Opførelse af villaer
  • Bidraget til udformningen af det nye hovedbibliotek i Christchurch, New Zealand
  • Udarbejdelse af design for museer
  • Tegnet domiciler og boligudviklingsprojekter, senest for Ruths Hotel i Skagen

 

“Med et brændende ønske om at forfølge egne visioner og en stigende efterspørgsel på nye villaer og udviklingsprojekter er tiden nu inde til at realisere drømmen om Bengtsen Arkitekter,” fortæller Thomas Bengtsen.

Du kan se eksempler på hans arbejde på Bengtsen Arkitekters Instragram-profil.

Information
Arkitektur og design, Håndværk og byggeri
Kontakt os
Følg os

Se også disse medlemmer