Vi handler sammen og støtter det gode, lokale liv. Med udgangspunkt i Ry, har vi i mere end 100 år drevet brugsforening i det Østjyske. Vores værdier bygger på de gamle dyder fra 1866, hvor Hans Chr. Sonne stiftede den første danske brugsforening. I dag har foreningen mere end 100.000 medlemmer.
Bedst mulige varer til lavest mulige pris og lokalt engagement er det, mere end 250 medarbejdere i Brugsforeningen TRYG hver dag arbejder på at opnå. Vi er en af Danmarks største brugsforeninger. Vores størrelse forpligter globalt, men allermest lokalt, hvor vi siden 2014 har uddelt mere end 16 mio. kr. til lokale formål.